Jamen, jeg ka' jo engelsk!

Unge danskere lærer færre fremmedsprog, og dét kan ende med at gøre nationen fattigere både økonomisk og kulturelt. Sådan advarer en enig front af forskere, undervisere og folk fra erhvervslivet, som blandt andet opfordrer til, at der sættes tidligere ind med tysk i folkeskolen, og at faget gøres obligatorisk.

Af Berit Holbek Jensen
Dagbladenes Bureau

I danskernes egen bevidsthed har vi altid været dygtige til at tale flere fremmedsprog. Som standard engelsk og tysk, men mange har også i gymnasieårene lært mindst ét sprog mere, typisk fransk, spansk eller sågar - dengang i 70'erne - russisk!
But those days are apparently over and gone with. Alle tal tyder nemlig på, at Danmark er på vej til at blive tosproget, eftersom flere og flere unge kun for alvor får lært ét fremmedsprog: engelsk.
Det vækker blandt andet bekymring hos erhvervslivet; ikke mindst i lyset af, at Danmarks største handelspartner er Tyskland.
- Der er i dag meget fokus på engelsk, og det skal selvfølgelig også have første prioritet. Men i et lille sprogområde som Danmark bør det være standard, at man mestrer mindst to fremmedsprog - det vil sige engelsk plus tysk eller fransk eller for den sags skyld kinesisk, siger viceformand i Dansk Industri, Bo Stærmose, og fortsætter:
- Den nedprioritering af fremmedsprog, der er sket, vil vi helt sikkert komme til at betale dyrt for på sigt. Eksport har udviklet sig fra at handle om køb og salg og simple kontrakter til at bestå af dybt integrerede samarbejder, hvor man kommunikerer på et meget højere niveau end tidligere. Alle ved for eksempel, at når Danmark ikke er bedre repræsenteret med eksport til Frankrig, så skyldes det sprogbarrieren. Selvfølgelig kan franskmænd og for den sags skyld tyskere forstå engelsk. Men man kommer helt anderledes langt i forhold til at sælge noget til dem, hvis man kan begå sig hjemmevant på deres modersmål, siger Bo Stærmose.

Wie bitte?

Engang SKULLE man lære tysk i folkeskolen. Men fra 1990 har det været et valgfag på linje med fransk, som sjetteklasses elever på 12-13 år og deres forældre selv skal forholde sig til, om de vil have. Stadig flere af dem - nu over 11 procent - vælger begge sprog helt fra, hvis de ved, de alligevel ikke skal i gymnasiet, hvor tysk eller fransk er et adgangskrav. Resten slæber sig tilsyneladende igennem med en meget svingende indsats, og det giver sig udslag i karakterer, som er støt faldende. Tidligere på året kunne undervisningsministeriet konkludere, at mere end hver tiende danske elev er på dumpeniveau i tysk og fransk.
Hvis forældre skulle komme for skade at foreslå poderne at gøre lidt mere ved grammatik og gloser, er standardsvaret: "Hvad sku' jeg bruge det til? Alle taler da engelsk i dag!"
Det kan Hjalmar Jess, der er en erfaren tyskunderviser i folkeskolen og forfatter af lærebøger og eksamensopgaver, godt genkende.
- Fag har forskellig status, og det er klart, at når tysk - og for den sags skyld fransk - af de voksne ikke vurderes som vigtigt nok til at være obligatorisk, men alligevel skal vælges, hvis man vil i gymnasiet, så bliver elevernes motivation derefter. Sprog er færdighedsfag, som man er nødt til at øve sig på. Hvis man ikke vil arbejde med det og bare nøjes med at komme til timerne, så bliver udbyttet begrænset, siger Hjalmar Jess.

Angloficering

Es war einmal, hvor sproglige studenter (og det var cirka halvdelen) kom ud med tre fremmedsprog. Men så trådte gymnasiereformen i kraft i 2005, og tallet er nu nede på syv procent. På HF skulle man før lære mindst ét sprog foruden engelsk. Efter reformen blev andre sprog end engelsk valgfrie og derefter valgt fra. I dag har cirka én procent af hf'erne fransk, fem procent spansk og ti procent tysk. På teknisk gymnasium er det også ti procent, der har tysk - resten har only english.
Selv på handelsgymnasierne lærer kun tre procent mere end to sprog, og over hele linjen lyder meldingen, at eleverne mestrer de sprog, de trods alt har, dårligere. Over halvdelen af lærerne på stx-uddannelserne (gymnasium og hf) har i en nylig evaluering givet udtryk for, at eleverne blandt andet er blevet ringere til tysk, fordi gymnasiereformen giver færre timer til traditionelle fag og flere til nye, tværfaglige discipliner.
I Tysklærerforeningen er gymnasielærer og næstformand Allan Jensen bekymret over den faldende interesse for sprog.
- Vi blir noget enøjede, ikke? Og amerikaniserede. At lære sprog er at åbne op for andre kulturer - og tysk er jo for eksempel det største sprog i Europa og tales af 100 millioner mennesker. Hvis du virkelig vil sælge noget til dem, er det enormt vigtigt at kunne sproget. Men det gør ikke indtryk på de unge. De tænker ikke så langt, siger Allan Jensen.

Undskyld mit franske

Når elever siger til folkeskolelærer Hjalmar Jess, at de mener, det er nok at være god til engelsk, så svarer han "Engelsk? Jamen, alle har jo engelsk! Du har da en ekstra kompetence, hvis du kan sige: "Forresten er jeg også god til tysk!"
Det samme mener Sabine Kirchmeier-Andersen, der er direktør i Dansk Sprognævn.
- Min hypotese er, at når alle kan engelsk, så bliver det attraktivt at kunne begå sig på landenes egne sprog. EU arbejder jo også meget aktivt for at fremme en mangesproget kulturforståelse, siger Sabine Kirchmeier, der sidste år sad med i et sprogudvalg nedsat af regeringen. Udvalget anbefalede blandt andet (forgæves), at tysk gøres obligatorisk i folkeskolen som det naturlige fremmedsprog efter engelsk.
- I dag er det groft sagt de unge, der styrer, hvilke fag, der eksisterer og ikke eksisterer i folkeskolen, gymnasiet og på universiteterne. Men jeg synes, vi som samfund bør beslutte, at det har værdi at kende andre kulturer og kunne kommunikere med dem, siger hun.
Det er professor Per Øhrgaard fra Copenhagen Business School enig i:
- Det er en skandale, at alt andet end engelsk er blevet reduceret til ingenting. Alle formuleringer fra regeringens side om, at man lægger vægt på fremmedsprog må jo være løgn. Den følger ikke engang sit eget sprogudvalg. Det ville ikke gøre noget, hvis engelsk var nok, men det er det ikke, og problemet er, at vi nu hurtigere, end vi selv fatter, er ved at miste kompetence i forhold til Europa, siger han.

Tysk muss sein

Il y a - apparemment - efterhånden bred enighed blandt fagfolk om, at tysk igen bør gøres obligatorisk i folkeskolen. Bo Stærmose fra Dansk Industri mener desuden, man bør starte undervisningen i 2. fremmedsprog lidt før.
- Alle ved, at hvis man tvinges til at lære et sprog tidligt, så ligger der noget, man senere kan bygge videre på, som han siger.
Det er Allan Jensen fra Tysklærerforeningen enig i:
- Generelt ville det være bedre, hvis engelsk lå i 1.-2. klasse, tysk måske i 3.-4. klasse og fransk eventuelt i 6. klasse. På den måde ville man signalere, at det er vigtigt med fremmedsprog.
På Stengård Skole i Gladsaxe, hvor Hjalmar Jess er lærer, har man dog valgt ikke at vente på en lovændring og besluttet at opprioritere sprogfagene selv. Eleverne tilbydes allerede i sjette klasse to timer i tysk, og det har alle taget imod. I syvende er fransk blevet introduceret som et ekstra fag, der kan læses ud over tysk, og det har 50 procent taget imod, fortæller Hjalmar Jess.
- Alt andet lige er det for danskere lettere at lære tysk end fransk. Men samtidig bliver man også bedre til at lære sprog AF at lære sprog, og det kan vores fransklærer mærke på eleverne, som alle er hurtigere til at få fat i det franske, end hun har været vant til. Så alt i alt er det jo en win-win situation, siger Hjalmar Jess med et smil.

Kein german ohne french

Charlotte Dyremose (K), der er formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, er enig i, at et Danmark, der kun forstår dansk og engelsk, vil lide både forretningsmæssige og kulturelle tab. Hun afviser dog blankt idéen om igen at gøre tysk obligatorisk i folkeskolen.
- Det ville jo være et fravalg af fransk, som hun siger.
Charlotte Dyremose mener snarere, der skal sættes ind i forhold til folkeskolelærernes kvalifikationer ved at styrke sprog på seminariet.
- De, der gerne vil, bør kunne koncentrere sig om sprog. Lige nu SKAL et af to linjefag være dansk, matematik eller naturfag. Dér kunne man overveje at tilføje engelsk, så man kan blive underviser i to fremmedsprog. Det vil give dygtige og engagerede lærere, som kan mere end bare formidle, siger Charlotte Dyremose.
Hun understreger samtidig, at gymnasiereformen netop er blevet justeret, så flere vil kunne få tre fremmedsprog.
- Men det løser ikke alt. De 17-18-årige har også brug for ordentlig vejledning om, hvad sprog kan komme til at betyde for dem.
Det kan Bo Stærmose fra Dansk Industri tilslutte sig.
- Der ligger en pædagogisk opgave i at gøre det attraktivt for de unge at lære sprog. Det er vigtigt, at de bliver gjort opmærksom på, at der er behov for medarbejdere, der kan mere end engelsk, siger han. --

Manglende sprog koster dyrt

En undersøgelse blandt 300 virksomheder lavet af Dansk Industri og Copenhagen Business School i 2007 viste, at 4 ud af 10 danske industrivirksomheder med internationale forbindelser oplever, at medarbejderne har problemer med at kommunikere med partnere i udlandet. 4 procent har af samme årsag tabt ordrer, og godt 8 procent har droppet nye markedsfremstød.
Tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at Tyskland fortsat er Danmarks største samhandelspartner. Derefter kommer Sverige og Storbritannien. ---

I regeringens sprogudvalgs rapport, "Sprog til tiden", kan man blandt andet læse:
"... Mange danskere opfatter tysk som et svært sprog, men dansk og tysk er nært beslægtede, og mange danskere forstår tysk, selvom de føler, at de ikke kan tale det. Det tyske sprog har fortsat en stor betydning i mange danske erhvervsvirksomheder, og Tyskland er Danmarks største handelspartner. Både indlæringsmæssigt og kulturelt giver det altså god mening, at alle danske skoleelever skal have tysk sprog som det naturlige og obligatoriske 2. fremmedsprog efter engelsk. (...) Det franske sprog spiller, også historisk, en vigtig rolle for Danmark, og det skal være muligt for de skoler, som har ressourcerne til det, at tilbyde fransk som 3. fremmedsprog i folkeskolen. Derudover vil der stadigvæk være mulighed for, at de unge kan lære fransk i gymnasiet."
-
EU's ledere besluttede i 2002, at alle borgere i EU skal undervises i modersmålet plus to andre sprog. I 2007 blev rumæneren Leonard Orban udnævnt til EU's første kommisær for flersprogethed.
-
Ændringerne i gymnasiereformen kan man læse om på Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk. Søg efter "Politisk aftale om ændringer af gymnasiereformen".
Regeringens sprogudvalgs rapport "Sprog til tiden" (kan downloades på Kulturministeriets hjemmeside kum.dk.)
"Andet fremmedsprog i folkeskolen." Cand. mag. Elisabeth Lauridsen, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Aarhus Universitet.
Man kan læse mere om faget tysk på www.tysknet.dk